| Latinsk original |
| Odi et amo. Quare id faciam, fortasse requiris. Nescio, sed fieri sentio et excrucior. |
| Oversættelse af F. A. Petrovsky. |
| Jeg både hader hende og elsker hende. Hvorfor, spørger du måske. Jeg kender ikke mig selv, men jeg føler det, og jeg er trist. |
"Odi et amo"
(latin for "jeg hader og elsker"),
Catullus 85, Catvlli Carmen LXXXV
- er en berømt parodi af den romerske digter Catullus. Digtet er et elegisk distichon på 14 ord. Digtets kunstneriske følelsesmæssige effekt opnås ved at sætte to polære følelser - had og kærlighed - i kontrast til hinanden.
Ofte er det som et latinsk udtryk med vinger gengivet i forkortet form: det første og det sidste ord: "Odi et amo. Excrucior".
- "Hadet og elsket. Jeg er udmattet."
Karakterisering
På grund af lighederne med nogle af Catullus' andre digte menes det, at disse linjer henviser til hans elskede Lesbia. For eksempel det endelige billede (ulidelig).
ekkoer med
"Varierer min firkant til min kæreste...".
Det berømte spil med verbalformer, der kombinerer spørgsmålet og svaret, kan ikke oversættes korrekt: "...du vil spørge, hvorfor jeg gør det! Jeg ved det ikke, men det, jeg gør, føler jeg...". I græsk poesi optræder det grundlæggende billede af denne parentes første gang i Anacreonte (fr. 79: "Jeg elsker dig, og jeg elsker dig ikke, / Og jeg raserer, og jeg raserer ikke...")
Det bliver så et emne for filosoffer (
"Overdreven kærlighed, siger Theophrastus, er ofte årsag til had".
Plutarch, "Cato den Ældre", 37) og fra den græske komedie kommer Terence ("Eunukken", 72:
"både kvalme og kærlighedsbrand."
)[1].
"Kontrasten mellem de to sanser er emnet for epigrammet, som skal beskrive forbløffende, forvirrende og dejlige ting. Men det er ikke kun følelser - for en romer betød verberne "had" og "kærlighed" først og fremmest en aktiv manifestation af både fjendskab og begær. Sådanne handlinger omfattede ytringer: Catullus' skældsord mod Lesbia var ikke blot en beskrivelse af had, men en handling af fjendskab; kyssedigtet var ikke blot en beskrivelse af begær, men selve handlingen af at kræve eller bønfalde. Disse handlinger er netop karakteristiske for et frit menneske - kun han kan åbenlyst udvise fjendskab og begær. Men når en navnløs samtalepartner spørger: "Hvorfor gør du det her?" - i svaret er det aktive verbum erstattet af det passive verbum (i stedet for 'gøre' er det 'gøre'), og den frie mand befinder sig i slavens position (i stedet for 'hade og elske' er det 'udholde tortur')"[2].
Lad os fokusere på betydningen af verbet ulidelig
(1.sg.ind.praes.pass) "Jeg lider" (passiv stemme), kan vi se, at dets rod er det latinske ord
crux
(f.) - ikke blot et kors (korsfæstelsesinstrumentet), men også et torturinstrument i form af (T eller +), der strækker kroppen i alle retninger. Den endelige betydning er egentlig "jeg lider", men grunden til dette er, at "min krop er strakt i alle retninger". Catullus bruger også billedet af korsfæstelsen på korset i digt 99 til sin elsker Juventus; han nævner det også i vers 76, 10 (også rettet til Lesbia).
Sætninger til tatovering - citater på latin
Sætninger til tatovering med oversættelse - en samling af citater fra store mænd og fløjede udtryk, der er gode til tatovering.
Odi et amo. Had og kærlighed.
Carpe diem. Fang dagen. (Horace) Normalt oversat som "gribe øjeblikket", men "gribe dagen" - er en mere præcis oversættelse.
Castigo te non quod odio habeam, sed quod amem. Jeg straffer dig ikke, fordi jeg hader dig, men fordi jeg elsker dig. Certum voto pete finem. Sæt dig kun klare mål (dvs. mål, der kan nås).
Cogitationes poenam nemo patitur. Ingen bliver straffet for at tænke. (En af bestemmelserne i den romerske lov (Digest).
Cogito, ergo sum. Jeg tænker, derfor eksisterer jeg. (Den franske filosof og matematiker Descartes forsøgte på grundlag af denne holdning at opbygge et filosofisk system, der var fri for elementer af tro og udelukkende baseret på fornuftens aktivitet. René Descartes, "Filosofiens grundtrin", I, 7, 9.)
Conscientia mille testes. Conscientia er tusind vidner. (latinsk ordsprog).
Dolus an virtus quis in hoste requirat? Hvem kan skelne mellem snuhed og tapperhed, når man står over for en fjende? (Vergil, Æneide, II, 390).
Ducunt volentem fata, nolentem trahunt. Den, der ønsker at gå, fører skæbnen, den, der ikke ønsker at gå, bliver slæbt med. (Et ordsprog af Kleanthes, oversat til latin af Seneca.)
Esse oportet ut vivas, non vivere ut edas. Man skal spise for at leve, ikke leve for at spise. (En middelalderlig talemåde, der omskriver Quintilians gamle diktum: "Jeg spiser for at leve, ikke lever for at spise" og Sokrates: "Andre mennesker lever for at spise, men jeg spiser for at leve"). Hoc est vivere bis, vita posse priore frui. At kunne nyde et levet liv er at leve to gange. (Marcial, Epigrammer)
Ignoscito saepe alteri, nunquam tibi. Sig ofte farvel til andre, men aldrig til dig selv. (Publius, Sætninger)
Homo homini lupus est. Mand til mand er en ulv. (Plautus, "Æsler")
Consultor homini tempus utilissimus. Tiden er menneskets mest nyttige rådgiver.
Corrige praeteritum, praesens rege, cerne futurum. Korrigere fortiden, vejlede nutiden, se fremtiden.
Cui ridet Fortuna, eum ignorat Femida. Fortuna smiler til dem, men Themis ignorerer dem. Damant, quod non intelegunt. Fordømt, fordi de ikke forstår det.
De gustibus non disputandum est. Der er ingen diskussion om smag. (Den russiske pendant til udtrykket "Der er ingen forskel i smag eller farve").
"Alis volat propriis" - hun har vinger.
Descensus averno facilis est. Vejen til helvede er let.
Deus ipse se fecit. Gud skabte sig selv.
Divide et impera. Del og hersk. (latinsk formulering af princippet om imperialistisk politik)
Dum spiro, spero! Så længe jeg trækker vejret, håber jeg!
Dum spiro, amo atque credo. Så længe jeg trækker vejret, elsker og tror jeg. Educa te ipsum! Uddan dig selv!
Esse quam videri. At være, ikke at virke.
Ex nihilo nihil fit. Intet kommer ud af ingenting.
Ex malis eligere minima. Vælg det mindste onde af alle onder.
Ex ungue leonem. Man kan kende en løve på hans kløer.
Ex ungua leonem cognoscimus, ex auribus asinum. En løve kan kendes på sine kløer og et æsel på sine ører.
Experientia est optima magistra. Erfaring er den bedste lærer.
Facta sunt potentiora verbis. Handlinger er stærkere end ord.
Factum est factam. Det, der er gjort, er gjort (en kendsgerning er en kendsgerning). Fama clamosa. Berygtet berømmelse.
Fama volat. Jorden er fuld af rygter.
Feci quod potui, faciant meliora potentes. Jeg har gjort mit bedste, den, der kan, må gøre det bedre. (En omskrivning af den formel, som de romerske konsuler brugte til at afslutte deres tale, når de overgav deres beføjelser til deres efterfølger.)
Felix, qui quod amat, defendere fortiter audet. Lykkelig er den, der modigt tager det, han elsker, under sin beskyttelse.
Feminae naturam regere desperare est otium. Når du tænker på at ydmyge en kvindes temperament, så sig farvel til freden!
Festina lente. Skynd dig langsomt.
Suum cuique - Hver sin smag.
Fidelis et forfis. Trofast og modig.
Finis vitae, sed non amoris. Livet slutter, men ikke kærligheden.
Fortes fortuna adjuvat. Lykken hjælper de modige.
Fortunam citius reperis, quam retineas. Lykken er lettere at finde end at bevare.
Fortunam suam quisque parat. Man finder sin egen skæbne.
Fructus temporum. Tidens frugt.
Gaudeamus igitur. Så lad os have det sjovt. Gloria victoribus. Ære til sejrherrerne.
Gutta cavat lapidem. En dråbe skærper en sten.
Homines, dum docent, discunt. Hominis est errare.
Hominis est errare. Det er iboende i mennesket at fejle.
Homines quo plura habent, eo cupiunt ampliora. Jo mere folk har, jo mere ønsker de at have.
Homo hominis amicus est. Mennesket er en ven af mennesket.
Homo sum et nihil humani a me alienum puto. Jeg er et menneske, og intet menneskeligt er mig fremmed.
Igne natura renovatur integra. Ild fornyer hele naturen.
Imago animi vultus est. Ansigtet er sjælens spejl.
Imperare sibi maximum imperium est. At beherske sig selv er den største magt.
In aeternum. For evigt, for evigt.
I Daemon Deus! I Daemon Deus! I takt. I fred, i hvile.
Incedo per ignes. Jeg marcherer midt i ilden.
In me omnis spes mihi est. Alt mit håb er i mig selv.
Til minde om. Til minde om .
In vino veritas. Sandheden ligger i vinen. (Jf. Plinius den Ældre: "Det er almindeligt accepteret at tillægge skyld sandfærdighed til skyld.)
In vino veritas, in aqua sanitas. Sandhed i vin, i vand sundhed.
In venere semper certat dolor et gaudium. I kærligheden konkurrerer smerte og glæde altid om hinanden.
Ira initium insaniae est. Vrede er begyndelsen til galskab.
Jucundissimus est amari, sed non minus amare. Det er meget behageligt at blive elsket, men det er ikke mindre behageligt at elske sig selv.
Leve fit, quod bene fertur onus. Byrden bliver let, når man bærer den med overbærenhed. (Ovid, "Kærlighedsdigt")
Lupus non mordet lupum. Ulven bider ikke ulven.
Manus manum lavat. En hånd vasker en hånd. (Et mundret udtryk, der går tilbage til den græske komiker Epicharmus.)
Mea vita et anima es. Du er mit liv og min sjæl.
Melius est nomen bonum quam magnae divitiae. Et godt navn er bedre end stor rigdom.
Meliora spero. Jeg håber på det bedste.
Mens sana in corpore sano. Et sundt sind i et sundt legeme.
Memento mori. Vær opmærksom på døden. (En hilsen, som trappistmunkene udvekslede, når de mødtes. Det bruges både som en påmindelse om dødens uundgåelighed og i overført betydning som en truende fare.)
I kultur
- Marcial skrev et parodisk digt:
Non amo te, Sabidi, / nec possum dicere - quare; Hoc tantum possum / dicere: non amo te. Åh, jeg elsker dig ikke, / Sabidi! Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun én ting: / Åh, jeg elsker dig ikke!
- Valery Bryusov skrev et langt digt af samme navn, hvor han improviserede over Catullus' tema.
- Tre lidet kendte film af samme navn, en italiensk film (1998), en tysk kortfilm (2007) og en canadisk serie "Odi et Amo: Om kærlighed og had.
(2005). - Carl Orff satte den i musik i sin kantate "Catulli Carmina".
- Moderne komponist, der arbejder inden for den klassiske musik: Carson P. Cooman, "Odi et amo", op. 120 nr. 2 (1999), fra Two Catullus Songs, no. 2.
- Petersburg Music Group "Odi et amo"
, работающая в жанре Progressive Rock. Проект Кирилла Голянского. - Петербургский композитор Н. Драницын написал смешаннный хор с соло сопрано и тенора на эти стихи.
Elizaveta - odi et amo (akustisk) | Текст песни и Перевод на русскийй
- Тексты песен
- Elizaveta
- odi et amo (akustisk)
Du fortalte mig, at du elskede mig Og kyssede mig på gaden Jeg følte dine arme omkring mig Som jorden under mine fødder
Du lovede mig for evigt At jeg ikke ville behøve at spørge Dine digte var så kloge Jeg så aldrig din maske
Du gav dig selv så frit, at jeg ikke engang kunne se Det var ikke dig, der smilede tilbage til mig
Odi et amo, odi et amo, odi et amo Meus carus hostilis
Jeg er ikke bange for mørket der går i byens gader Forræderi er det eneste der får mig i knæ Jeg troede du var en engel Min redning fra dette helvede Men djævelen var en skuespiller Som spillede sin rolle for godt
Du forsvandt i skyggerne Og pludselig vidste jeg At jeg ville give mit liv for at være sammen med dig
Odi et amo, odi et amo Meus carus hostilis Odi et amo, Odi et amo, Odi et amo Ego exuro vobis
Jeg mener ikke at overlade det til skæbnen Kærlighed er bare en anden side af hadet Det flyder gennem mine årer Det brænder mig indefra Grænsen mellem elsker og fjende er blevet tynd
Det er for sent for denne synder at blive frelst Dit hjerte er det mysterium, som jeg har længtes efter Du presser mig for langt Du har fået mig i knæ Når smerte bliver til glæde Og tortur føles som lyksalighed
Odi et amo, odi et amo Meus carus hostilis Odi et amo, Odi et amo, Odi et amo Ego exuro vobis.
Du sagde, at du elskede mig, og kyssede mig for øjnene af alle. Din omfavnelse føltes som fast grund under mine fødder.
Du lovede mig evighed - jeg behøvede ikke at bede om det. Dine vers var så kunstfærdige, at jeg ikke vidste, at det var din maske.
Du gav dit hjerte så frit, at jeg ikke engang kunne mærke, at det ikke var dig, der smilede tilbage til mig.
Had og kærlighed, had og kærlighed, had og kærlighed, min elskede fjende.
Jeg er ikke bange for mørket, der går rundt i byens gader. Forræderi er det eneste, der får mig i knæ. Jeg troede, du var en engel, min redning fra dette helvede. Men djævelen var en skuespiller Han spillede sin rolle for godt
Du forsvandt i tusmørket, og jeg indså pludselig, at jeg ville give mit liv for at være sammen med dig.
Had og kærlighed, had og kærlighed, had og kærlighed, min elskede fjende. Had og kærlighed, had og kærlighed, had og kærlighed, jeg brænder for dig.
Jeg har ikke til hensigt at overlade det hele til skæbnen. Kærlighed er blot den anden side af had. Den flyder i mine årer Den brænder mig indefra Grænsen mellem elsker og fjende er blevet så tynd
Denne synder kan ikke længere blive frelst, 1 Dit hjerte er det mysterium, som jeg har ønsket mig. Du har taget mig for langt, Du har tvunget mig i knæ, Når smerte bliver til glæde, Og pine bliver til lyksalighed.
Had og kærlighed, had og kærlighed, had og kærlighed, min elskede fjende. Had og kærlighed, had og kærlighed, had og kærlighed, jeg brænder for dig.
Mere Elizaveta
Populær nu
- Fucker - Da jeg var 12 år gammel
- Tokyo Gul - Oprindelige åbningsdokumenter
- Oxxymiron - Versus Battle 3 (feat. Johnyboy)
- Larin - Kolya hater
- Sergei Esenin - Vinden blæser fra syd, og månen er oppe
- Oxxymiron - Lort. Kukhoved. Penis. Dick.
- Sergei Mavrodi - Ve ikke besværet er ikke besværet
- Hymne ϟϟϟ - SS Luftwaffe
- NKNKT - Nagalim
- Arthur Pirozhkov - Paradis
- LSP - Og sten ned fra husets tag
- Chatsky's monolog - "Og hvem er dommerne?" (uddrag)
- (Tokyo Ghoul - Fra anime-serien Tokyo Ghoul
- Tokyo Ghoul - Unravel [Tokyo Ghoul]
- Hlebotki - Skærmbeskytter
Uddrag, der beskriver Odi et amo
"Hvor er den, denne høje himmel, som jeg ikke kendte før nu, og som jeg har set nu?" var hans første tanke. "Og lidelsen af den kendte jeg heller ikke," tænkte han. - Ja, jeg vidste intet, intet før nu. Men hvor er jeg?" Han begyndte at lytte og hørte lyden af hestes trampende heste, der nærmede sig, og lyden af stemmer, der talte fransk. Han åbnede sine øjne. Over ham var der igen den samme høje himmel med endnu højere svævende skyer, hvorigennem man kunne se den blå uendelighed. Han vendte ikke hovedet og så ikke de mænd, som ved lyden af hove og stemmer havde nærmet sig ham og stoppet op. De beridne mænd nærmede sig Napoleon, ledsaget af to hjælpere. Bonaparte, der red rundt på slagmarken, gav sine sidste ordrer om forstærkning af batterierne ved Augusta-dæmningen og så på de døde og sårede, der var blevet efterladt på slagmarken. - De beaux hommes! [Flot!] sagde Napoleon og så på den dræbte russiske grenadier, der lå på maven med ansigtet trykket ned i jorden og det sorte baghoved, med den ene arm allerede stivnet. - Les munitions des pieces de position sont epuisees, sire! [Ikke flere batteriangreb, Deres Majestæt!]" sagde adjudanten, der var kommet fra batterierne, der skød mod Augest. - Faites avancer celles de la reserve, sagde Napoleon, og efter at have kørt et par skridt væk standsede han over prins Andrej, der lå på ryggen med flagstangen kastet ved siden af sig (banneret var allerede blevet taget af franskmændene som trofæ). - Voila une belle mort," sagde Napoleon og kiggede på Bolkonsky. Prins Andrej var klar over, at det blev sagt om ham, og at det var Napoleon, der sagde det. Han havde hørt, at den, der havde sagt disse ord, havde kaldt sin far. Men han hørte disse ord, som han ville høre en flue svirre. Ikke alene var han ikke interesseret i dem, men han lagde heller ikke mærke til dem og glemte dem straks. Hans hoved brændte, han følte, at han blødte, og han så en fjern, høj og evig himmel over sig. Han vidste, at det var Napoleon, der var hans helt, men i det øjeblik virkede Napoleon på ham som en lille, ubetydelig mand i forhold til det, der nu foregik mellem hans sjæl og den høje, endeløse himmel med skyerne, der løb hen over den. Han var i dette øjeblik ligeglad med, hvem der stod over ham, hvad de end måtte sige om ham; han var kun glad for, at der stod nogle mennesker over ham, og han ønskede, at de ville hjælpe ham og bringe ham tilbage til det liv, som havde virket så smukt på ham, fordi han nu forstod det så anderledes. Han samlede alle sine kræfter for at bevæge sig og lave en lyd. Han bevægede svagt sit ben og udstødte et ynkeligt, svagt og smertefuldt støn. - Ah! han er i live," sagde Napoleon. - Få den unge mand op, ce jeune homme, og tag ham med til omklædningsstationen! Efter at have sagt dette kørte Napoleon videre for at møde marskal Lahn, som tog sin hat af, smilede og lykønskede ham med sejren og nærmede sig kejseren. Prins Andrej huskede ikke andet: Han besvimede af den frygtelige smerte, det var at blive lagt på en båre, at blive rystet undervejs og at blive såret på forbindingspladsen. Han vågnede ikke før sidst på dagen, da han blev båret til hospitalet sammen med andre russiske sårede og tilfangetagne officerer. På denne tur følte han sig noget friskere, og han kunne se sig omkring og endda tale. De første ord, han hørte, da han vågnede, var fra en fransk eskorteofficer, som skyndte sig at sige: "Vi må stoppe her: kejseren kommer om et øjeblik, han vil have fornøjelsen af at se disse tilfangetagne herrer. - Der er så mange fanger nu, næsten hele den russiske hær, at han sikkert er træt af det," sagde en anden officer. - "Nå, men! Det siges, at denne her er kommandant for hele kejser Alexanders garde," sagde den første og pegede på en såret russisk officer i hvid kavalerigardeuniform. Bolkonsky genkendte prins Repnin, som han havde mødt i Sankt Petersborg light. Ved siden af ham stod en anden, 19 år gammel, også en såret kavaleriofficer. Bonaparte galopperede op og standsede sin hest. - Hvem er den ældste? - sagde han, da han så fangerne. Obersten, prins Repnin, er blevet udpeget. - Er du kommandør for kejser Alexanders hestevagtregiment? - spurgte Napoleon. - Jeg var chef for en eskadrille, - svarede Repnin. - Dit regiment har ærligt gjort sin pligt, - sagde Napoleon. - Ros fra en stor kommandant er den bedste belønning for en soldat, - sagde Repnin. - "Det er mig en fornøjelse at give dig den," sagde Napoleon. - Hvem er den unge mand ved siden af dig? Prins Repnin udnævnte løjtnant Sukhtelen. Napoleon så på ham og sagde smilende: - II est venu bien jeune se frotter a nous. [II est venu bien jeune se frotter a nous.]
